Lavere kontingent i 2025
17. december 2024
Efter en gennemgang af budget for 2025 kan det konstateres, at det nuværende kontingent vil give et forholdsvis stort overskud i 2025.
Da Poecilia ikke har til formål at tjene penge eller skabe formue, vil bestyrelsen foreslå at sænke kontingentet fra 28 euro til 17 euro på den kommende generalforsamling.
Vi er opmærksomme på, at en nedsættelse af kontingentet først vil slå igennem, når de fleste medlemmer har betalt for 2025, hvilket vi ikke anser for ideelt. Bestyrelsen har derfor valgt at nedsætte kontingentet inden generalforsamlingen, så medlemmerne kan drage fordel af nedsættelsen, når kontingentet for 2025 skal betales.
Prisen for at være medlem af Poecilia Scandinavia er dermed sænket fra DKK 209,00 til DKK 125,00
Medlemskab gælder fra betalingsdato og ét år frem.