Poecilia arbejder for at bevare og udbrede de ungefødende akvariefisk, som de ser ud i naturen.
De fleste akvarister kender ungefødende akvariefisk som guppyer, sværddragere og platyer, men der findes mange flere arter.
Nogle af dem ser ud som små grå fisk, men mange har en fascinerende adfærd og viser først deres farver i de rigtige trygge omgivelser og det rigtige lys.
Halvnæb - Dernogenys pusilla pusilla
Mange af ungeføderne ses i dag stort set kun som kulturformer, hvor der bevist er fremavlet bestemte farver, finner eller former. Vi er ikke imod kulturformerne, men hvis vi i hobbyen skal bevare fisk, der ser ud som i naturen, er en forening som vores desværre nødvendig.
Vi kalder det for naturformer og registrerer, hvor fiskene er fanget i naturen og hvornår.
Mange ungefødere er truede i naturen. En del af vores fisk kan være udryddet i naturen, men er bevaret i akvarier.
Den plettede kaudi - Phalloceros caudimaculatus reticulatus
Når vi i selskabet lægger vægt på at registrere fangststed, skyldes det, at der kan være meget store geografiske variationer fra sted til sted, indenfor de fleste arter af ungefødende tandkarper.
Naturformer optages i Poecilias artsliste med latinsk navn og fangststed. Har vi ikke et fangsted kalder vi fiskene akvarieformer.
Girardinus metallicus
I naturen boltrer ungeføderne sig fra det sydlige USA, ned gennem Mellemamerika og i det meste af Sydamerika. Den største udbredelse er i Mexico og Mellemamerika, men der findes også arter helt ned i det sydlige Sydamerika på trods af de kolde vintre. Desuden er der halvnæb i Asien.
Du kan dog også finde ungefødere i naturen, hvor de er sat ud, både i Afrika, Asien og Europa. Mange steder er de sat ud for at bekæmpe myggelarver, andre steder er det akvarister, der har skilt sig af med fisk.
Ungefødere kan findes i stille vand, floder med strøm, bjergegne, lavland, hårdt vand og blødt vand. Meget generelt er mange arter glade for relativt hårdt og stillestående vand, men der er mange undtagelser.
Naturform af sværddragere - Xiphophorus helleri
En del arter er velegnede til selskabsakvarier, mens andre kræver specialakvarier. Vær opmærksom på at holde fisk sammen, der stiller nogenlunde de samme krav til vandkemi og vandkvalitet - for eksempel surhed og hårdhed.
Desuden skal man sikre sig, at arterne i et akvarie ikke kan krydses indbyrdes.
Nogle af de store goodeidearter bør gå i akvarier på mindst 400 liter, mens en art som dværgtandkarpen - Heterandria formosa - sagtens kan gå i et ti liters akvarium, der endda kan stå i vindueskarmen.
Mange ungefødere trives glimrende i akvarier helt uden teknik - navnlig hvis de er tæt beplantede og ikke overfyldt med fisk. I tæt befolkede akvarier er et filtreringssystem ofte nødvendigt.
Varmelegeme er nødvendig til nogle af de tropiske arter, men mange ungefødere trives fint uden. De kan sagtens gå ved almindelig stuetemperatur, og ofte også betydeligt koldere. For en del arter er en køligere periode vigtig for deres trivsel.
Limia
Helst afvekslende. Flagefoder, grønt, frostfoder og levende foder. Der er dog store forskelle, nogle arter er nærmest vegetarer, mens andre er deciderede rovfisk.
Ungeføderne er kendt for at være nemme at opdrætte. Der er en række nemme arter - som guppyer, sværddrager og platyer. Andre arter er svære og stiller store krav til for eksempel vandkvalitet og foder, for overhovedet at komme i ynglestemning.
Nogle arter er tilsyneladende nemme at opdrætte, men har en tendens til at gå i stå efter kort tid, så der reelt kun overlever få generationer i akvariet.
I begge tilfælde handler det om at bryde den økologiske kode: Hvad er det præcist, fiskene kræver for at yngle, eller blot overleve.
Biologers studier i naturen er her af afgørende betydning, ligesom vores iagtagelser i akvarierne kan hjælpe biologerne. Det er bare en af grundene til at støtte samarbejde mellem hobby og videnskab.
Blandt de gode begynderfisk er
Også blandt goodeiderne er der gode fisk for begyndere, hvis man har et akvarier på helst over 100 liter fx
Vild guppy - Poecila reticulata
Hvorfor bruges Poecilia mest de latinske navne på arterne?
Vi er en skandinavisk forening, og selv i de skandinaviske lande kan der fra land til land være forskellige populærnavne for samme art. Vi samarbejder desuden med tilsvarende foreninger i andre lande, og der bliver forskellen på populærnavne endnu større.
De latinske navne er samtidig de videnskabelige navne, og bruges overalt på kloden. Ved kun at benytte de latinske navne er vi helt sikre på, at vi talere om samme fisk.
En række af de mere sjældne arter har ikke danske navne.
Artslisten rummer også stednavne/lande efter de forskellige arter.
Det er det sted, moderfiskene oprindeligt er fanget. Da der for mange arters vedkommende er store variationer fra sted til sted, population til population, er det vigtigt at have et nøjagtigt fangststed, når vi taler om naturformer.
Skiffia francesae - Foto: Michael Winther
Et skandinavisk selskab for folk
der holder og holder af ungefødende
akvariefisk i naturform.
