Poecilia Bladet 1-2026

Internationale møder, udstilling, bevarelse af vådområder og crowdfunding af bil

Ungeføder-noter

Tekst: Redaktionen

12th International Conference of Poeciliid and Goodeid Biologists

Akvarister, der er interessserede i ungefødere og bevaring af ferskvandsfisk, er inviteret til at deltage i den 12th International Conference of Poeciliid and Goodeid Biologists fra 16-18 juli 2026 i Padova i Italien.

Konferencens første dag vil rumme et åbent forum for hobbyakvarister og forskere. Det er dedikeret til at skabe dialog og samarbejde mellem zoos og akvarier, samt forskere og hobby-akvarister. Forummet skal se på akvaristers rolle i at udvikle forståelsen for fiskene og støtte bevaringen på langt sigt.

Man kan læse mere og registrere sig senest 15. april på konferencens website: https://pogobio2026.weebly.com/


Plan G forsøger crowdfunding for at få en bil til projektet

Plan G – som du kan læse mere om andetsteds i bladet – mangler en bil, så de kan komme rundt til de forskellige delprojekter, som kan ligge op til fem timers kørsel fra projektets base i Morelia. 

Du kan give et bidrag på denne crowdfunding-side: https://www.crowdify.net/en/project/drive-goodeids-forward

Alt efter størrelsen af din donation kan du modtage forskellige kunst-værker om projektet og goodeider. Plan G. håber at indsamle 32.000 euro til en Toyota Hilux Double Cabin SR truck. Crowdfunding-kampagnen slutter midt i marts, så du skal skynde dig med et bidrag.  


Vådområder for livet

2. februar var World Wetlands Day. EAZA – den europæiske sammenslutning af Zoo’s og Akvarier brugte dagen til at lancere en ny kampagne: ”Wetlands for life”. Kampagnen skal de næste to år sætte fokus på, hvor vigtige vådområder er for at bevare biodiversiteten. Og en del af de vådområder er netop levesteder for ungefødende tandkarper. Læs mere på kampagnens hjemmeside https://wetlandsforlife.eaza.net/


3rd International Convention of the Goodeid Working Group in Comala, Colima, Mexico 

Kongressen finder sted 19. - 24. april. Den 20. og 21. er programmet tæt pakket med foredrag. Den 22, 23 og 24. april er der ture i felten på programmet. Turene går til  Rio Tuxpan, La Resolana og Rio Tía Baragana. Sidste frist for tilmelding er 31. marts. Læs mere og tilmeld dig her: https://www.goodeidworkinggroup.com/node/505

Update pr. 11.03-26: Da der er advarsler mod at rejse i store dele af Mexico, er kongressen aflyst/udsat til den første weekend i oktober, samtidig bliver kongressen flyttet til Wien.    


Poecilia utställning i Sverige

Den 18. – 19. april 2026 bjuder vi in till en öppen Poecilia-utställning i Stockholm med fri entré! Vi behöver hjälp med att fylla akvarierna med fisk och hoppas att medlemmarna vill bidra med spännande arter. De utställda fiskarna betraktas som en donation till Poecilia och kommer att säljas på auktion för att hjälpa till att täcka kostnaderna för utställningen. Læs mere https://poecilia.org/udstilling


Kryds i kalender

Poecilia holder Ungeføder Weekend i Danmark den 24. – 25. oktober 2026. Det sker i samarbejde med Aarhus Akvarieforening, som fejrer deres 90-års jubilæum.