Skandinavisk selskab for folk
der holder og holder af
ungefødende akvariefisk i naturform
Autologin:
Glemt login?

Forum: Ordet er frit

Tilbage til forum

Projekt - lidt af hvert....

Følg denne post: Du har her mulighed for at følge denne post. Dvs. at du fremover vil modtage en email hver gang der er nyt i denne post.

Din email:

Forfatter / Dato Emne
Morten Hansen
Skrevet d. 16/10-2014
kl. 12:37:02
Hej

Så har jeg indkøbt et bord, som måler 120x40. Akvariet 120x40x50 er bestilt. Det er måske ikke de mest optimale mål, men det skal passe ind i stuen. Jeg vil lave et akvarie, hvor jeg blander forskellige arter. Akvariet bliver uopvarmet. Vil det være realistisk at holde Nomorhamphus liemi sammen med Heterandria formosa, eller ender de alle sammen som foder? Og er der nogen, som har fået N. liemi til at formere sig i alm. postevand?


Mvh.
Morten
Ole Filtenborg
Skrevet d. 21/10-2014
kl. 21:59:38
Formosaerne vil bare ende som foder for N.Liemi jeg har set mine tage store rødklo rejer på 6-7 cm..
Jeg har flere gange haft unger på dem i alm. Hanevand,man skal være hurtig til at tage dem fra,ellers er de også bare foder
Morten Hansen
Skrevet d. 21/10-2014
kl. 22:39:38
Tak Ole. Det må blive til et specialakvarie i fremtiden.
Har du alle dine arter i alm. vand fra hanen?

Mvh.
Morten
Ole Filtenborg
Skrevet d. 22/10-2014
kl. 10:32:53
Hej Morten
Ja alt går bare i alm. Hanevand
Martin Ravn
Skrevet d. 22/10-2014
kl. 22:44:14
Heterandria kunne jo være flot sammen med ellasoma eller lucania. Gerne tæt beplantet ved en 15-26c.
Du vil også med fordel kunne køre en lille rejeart dernede samt et par sneglearter eller nogle nordamerikanske cambarellus arter.
Morten Hansen
Skrevet d. 23/10-2014
kl. 12:15:46
Tak for input. Jeg havde i første omgang kun tænkt på fisk, men det andet lyder faktisk som en interessant kombination.
--------------------------------
Martin Ravn skrev:
Heterandria kunne jo være flot sammen med ellasoma eller lucania. Gerne tæt beplantet ved en 15-26c.
Du vil også med fordel kunne køre en lille rejeart dernede samt et par sneglearter eller nogle nordamerikanske cambarellus arter.
--------------------------------
Christer Sandberg
Skrevet d. 23/10-2014
kl. 15:49:53
Hej Ole
Av egen erfarenhet när det gäller H Formosa så verkar det som de trivs bäst i ett lite mindre akvarium med lite javamossa och kanske någon flyttväxt .När det gäller halvnäbbarna så älskar de levande foder som simmar i ytan .Många av dem tar inte torrfoder .När det gäller din akvarie bänk är det en mycket fin sak som du skall ha dina akvarium i . Tyvärr är jag lite rädd för fukt .
själv har jag en ställning av aluminium rör
Morten Hansen
Skrevet d. 23/10-2014
kl. 21:54:37
Ja, det er også min tanke, men jeg prøver at lade være med at spilde ved siden af. :) Bænken er lidt et kompromis imellem vores stue, konen, opbevaring af bøger og akvarium. Hvis den ikke går, må jeg skifte den ud. Jeg er dog mere nervøs for parketgulvet. Havde for 15 år siden et 200 liters med Poecilia wingei (dengang hed de vist bare endlers guppy?), som blev utæt en nat. 50 liter vand fik hele gulvet af tykke egetræsplanker til at rejse sig 10 centimeter i den ene ende af stuen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad 50 liter vand kan gøre ved det tynde parketgulv, men vi er dog forsikret. :)

Mvh.
Morten
Morten Hansen
Skrevet d. 26/10-2014
kl. 19:02:57


Så skete der lidt mere. Det rigtige armatur er ikke lavet endnu, men der er dog vand i baljen, lidt sten, lidt vallesneria, et par rødder og 4 kulturguppyer. Så venter jeg bare på, at vandet falder til ro, så jeg kan kigge ind. :)

Mvh.
Morten
Morten Hansen
Skrevet d. 30/10-2014
kl. 21:20:17

Lille opdatering....
Kører lige nu med et enkelt 21 watt T5 rør og en 5 watt cirkulationspumpe fra eheim (300 liter i timen). Vandet er ikke klaret helt op endnu. Det skyldes, at jeg kørte med en slags planteler i mit forrige akvarie, og det blev blandet godt rundt, da jeg smed bundlaget og planterne (vallesneria nana) over i det nye. P.t. går der seks små kulturguppyer (fra mit "ikke-fodre" projekt) og div. alm. snegle. Jeg er dog begyndt at fodre med flager. Skal vel i gang med dafnier i vinduet, men det kommer nok først lidt senere, når jeg nærmer mig de "rigtige" ungefødende fisk.
Morten Hansen
Skrevet d. 03/11-2014
kl. 17:22:03


Lille opdatering. Armaturkassen er lavet og ilagt det ene T5 armatur. Der kommer tre T5´ere i á 28 watt. Det hele bliver grundet, får filler, slebet og til sidst malet hvidt. Samlet pris 396 kroner. Målene på kassen er 5 cm x 29 cm x 119 cm. Intet elektrisk værktøj er anvendt. Den 6 mm krydsfinerplade er bare stille og roligt savet med en fukssvans.
Morten Hansen
Skrevet d. 03/11-2014
kl. 17:33:48


Mere opklaring.
Morten Hansen
Skrevet d. 03/11-2014
kl. 17:37:18
Det klarer mere og mere op, er vist et bedre ordvalg. :)
Martin Ravn
Skrevet d. 04/11-2014
kl. 19:07:29
Vil være fint med en flok guldkaudier som er en lidt sart ungeføder til uopvarmet akvarie som kræver opmærksomhed og rent vand
Erik Lind Larsen
Skrevet d. 06/11-2014
kl. 07:28:32
Tilbage til starten: Hvad er almindeligt hanevand, nogle steder er der vandværksvand på 3-4 dh andre steder er det på 18-20 dh. eller op mod 30 dh og det er vand med så meget kalk m.m. at man næsten kan kalke sit hus med sådant vand. Altså pas på med ar sige alm. hanevand, selv bruger jeg en stor del regnvand til mine akvarier. Mange af vores akvariefisk vil gerne have såkaldt blødt vand = 5-8 dh. eller der under. Her er det vores vand omkring 20 dh. og det er meget hårdt.
Held og lykke med projektet Morten.
Morten Hansen
Skrevet d. 06/11-2014
kl. 22:45:43
Tak Erik.
Din kommentar fik mig til at tjekke hårdheden i Fensmark. Jeg kan se at den er ca. 16 dH. Jeg tænkte ikke lige på, at den varierer så meget.
Thue Grum-Schwensen
Skrevet d. 10/11-2014
kl. 09:15:15
Pas på med regnvand til de fleste yngefødende tandkarper, som faktisk foretrækker relativt hårdt vand. Der ER undtagelser, men generelt er relativt hårdt vand det bedste - og de fleste steder i Danmark derfor også gerne hanevand. Steder med blødt vand kan det være en ide at tilsætte kalk eller mineraler for at øge vandets hårdhed - og det gælder også ude om sommeren. Altså for de fleste ungefødende tandkarper - helt afgjort for goodeider, men også for de fleste poeciliider, For meget regn - evt. kombineret med nedfaldne blade m.m. - kan være ren gift for ungefødere, der går ude, fordi vandet bliver for blødt og surt (PH-værdien må heller ikke være for lav).
Morten Hansen
Skrevet d. 21/11-2014
kl. 23:49:59
Opdatering

Det nye armatur er færdigt.

Morten Hansen
Skrevet d. 29/11-2014
kl. 14:00:06
To skud mere af baljen.
Morten Hansen
Skrevet d. 29/11-2014
kl. 14:17:38
Hans-Petter Roverud
Skrevet d. 09/01-2015
kl. 12:01:31

--------------------------------
Erik Lind Larsen skrev:
Tilbage til starten: Hvad er almindeligt hanevand, nogle steder er der vandværksvand på 3-4 dh andre steder er det på 18-20 dh. eller op mod 30 dh og det er vand med så meget kalk m.m. at man næsten kan kalke sit hus med sådant vand.

--------------------------------

Hanevand, eller springvann som man sier i Norge, er stort sett basisk og hardt i Danmark og det er svært varierende i Norge. Vest-Norge har fra naturens side lett surt vann med liten eller ingen hardhet. I dag vil de fleste vannverk her justere pH opp til ca 7 for å unngå korrosjon i vannrørene, men hardhet er gjerne null. Sistnevnte er også ønskelig fra vannverkets synspunkt da man så unngår avleiringer i rør og kraner.

I praksis viser det seg som oftest at ubehandlet hanevand / springvann fungerer helt utmerket her også, selv om vi har helt andre vannverdier. Akvariegrus gir oftest litt hardhet til vannet, men mange norske oppdrettere bruker ikke grus i sine kar. Det gjør renholdet enklere, men så får man heller ingen tilførte mineraler fra grus og sand. Det vil si, hardhet forefinnes neppe.

Det kan synes som om stabile vannverdier er bedre enn de svingninger man får når vannet blir forsøkt justert. Når man bruker vann fra springen / hanen kan man skifte ut så meget man lyster uten at vannverdiene endres. Hvis man derimot behandler vannet for å øke eller minske pH og hardhet blir vannskifte uten svingninger en god del vanskeligere. Da kan det være bedre å tilvenne fiskene det vann som vannverket tilbyr og dermed holde alt stabilt, selvsagt innenfor rimelighetens grenser, og så kunne utskifte vannet i rikelige mengder. Nå er "rimelighetens grenser" ganske vide for de fleste Poecilider. Det som kan være et praktisk problem er når fiskene krysser Nordsjøen i en plastpose og flytter til et akvarium med "motsatte" vannverdier i løpet av noen timer. Særlig er det "slemt" å gå fra hardt kontinentalt vann (Danmark, Tyskland, Nederland) til vest-norsk vann. Da er nok en gradvis tilvenning på sin plass.
Morten Hansen
Skrevet d. 23/10-2015
kl. 23:19:46
Hej

Opdatering af mit guppyprojekt. "Rigtige" guppyer har jeg aldrig fået, men jeg tænker på at supplere op med nogle mindre ungefødende arter på auktionen til maj. Kan I fortælle mig, hvilke arter jeg skal holde mig fra for at undgå krydsninger?

Mvh.
Morten
Morten Hansen
Skrevet d. 23/10-2015
kl. 23:22:50
Morten Hansen
Skrevet d. 23/10-2015
kl. 23:30:46
Jeg har forresten prøvet at få Ceratophyllum demersum til at gro i akvariet, men her et år efter har det fundet en balance med Vallesneria americana og lidt grønalger, hvilket er fint for mig.
Thue Grum-Schwensen
Skrevet d. 24/10-2015
kl. 08:55:26
Ser spændende ud - og god ide at bruge mødet til maj...