Forum: Ordet er frit

guppyer

Forfatter / Dato	Emne
Kim Sørensen Skrevet d. 12/08-2009 kl. 23:12:56	Hej herinde jeg har hørt at temperturen har meget at gøre jeg får nemlig flest hunner end hanner og jeg har hørt det skulle være tempeturen der spiller det et pus så kunne jeg godt vide hvad skal temperturen så være få der kommer fler hanner jeg har 24 til 26 grader i mine akvarie Hilsen kim sørensen
Citér / Svar
Gorm Pilgaard Jørgensen Skrevet d. 13/08-2009 kl. 13:23:14	hej Kim Der kan være flere ting som har indflydelse på kønsfordelingen hos guppyer (og andre fisk). Det kan både være temperatur, men også en række andre vandværdier har indflydelse, f.eks. pH. Du kan prøve at sænke temperaturen og se hvordan kønsfordelingen bliver derefter. Guppyer kan gå helt ned til 12-15 grader så der er ingen grund til varmelegeme. Mvh Gorm
Citér / Svar
Ole Vandborg Skrevet d. 13/08-2009 kl. 17:09:56	Hej Gorm Nu er jeg nødt til at spørge hvilke guppy-stammer det er der kan holdes ned til 12 grader? Jeg har selv prøvet 3 forskellige stammer, desværre er de alle gået til grunde. Jeg ryger netop ned i nærheden af de 12 grader om vinteren. Det er min observation at de allerede ved 16-17 grader begynder at være modtagelige for sygdom/svamp, og under 15 grader går de hurtigt til. Undskyld jeg lige lånte din tråd Kim.... Hilsen Ole
Citér / Svar
Thue Grum-Schwensen Skrevet d. 13/08-2009 kl. 18:40:32	Nogle stammer kan nok vænnes til 12-15 grader - navnlig hvis man er klar til at acceptere tab, der omvendt vil gøre stammen stærkere. Det er der gjort forsøg mded med Caracas-guppyer - men det krævede et tab på vist 70 procent eller deromkring af den oprindelige stamme. Guppy-stammer, der er vænnet til høje temperaturer og uden nogen selektion i øvrigt, er ofte ret svage og trænger til en eller anden form for selektion. Ned til 15-17 grader vil være mere optimalt, tror jeg dog - for de fleste stammer. Og ikke hele året. Men der er forskelle. Og konklussionen med, at et varmelegeme er unødvendigt (i alm. stuetemp.) holder i hvert fald :-) Mvh Thue
Citér / Svar
Kim Sørensen Skrevet d. 14/08-2009 kl. 02:22:32	Hej ole du er altid velkommen til at låne min tråd mvh kim
Citér / Svar
Kim Sørensen Skrevet d. 14/08-2009 kl. 02:29:41	Hej gorm tak få svarne jeg prøver det du skriver jeg bruger varme læme om vinteren få jeg synnes når temperturen kommer ned på 15 grader står de meget stille jeg modner jo mit vand til mine guppyer i dunke de står en uge og modner mvh kim
Citér / Svar
Gorm Pilgaard Jørgensen Skrevet d. 14/08-2009 kl. 16:48:31	de 15 grader har jeg selv prøvet flere gange uden problemer med mine caracas guppyer. de 12 grader er jeg dog kun blevet fortalt:) der er ingen grund til at modne dit vand inden du hælder det ned hos guppyerne. så det er lidt overflødigt arbejde efter min mening:) Mvh Gorm
Citér / Svar
Ole Vandborg Skrevet d. 16/08-2009 kl. 11:26:11	Så må løsningen jo være at smide et lille varmelegeme i, der kan holde temp på 16-17 grader :-).
Citér / Svar
Martin Tversted Skrevet d. 22/08-2009 kl. 12:24:17	Der er ingen guppy der stortrives ved lave temperaturer, og de tåler det ikke i længere perioder af gangen. Der er absolut ingen fordel ved at holde dem ved specielt lave temperaturer. Når det så er sagt så er det muligt at kuldeselektere vildguppystammer og derved få mere robuste og større fisk. Jeg arbejdede i sin tid med Caracas stammen med henblik på at lave en sund stamme der kunne gå i havedammen om sommeren og rent faktisk trives ved det. Det lykkedes men kostede i starten en del fisk. Tilgengæld blev de efterfølgende generationer lidt større, mere farvestrålende og uden deformiteter. Jeg er nu i gang med et lignende projekt med Bolivia slangeskindsguppy. Det er den stamme som Walther Badino holdt udenfor i havedammen med stor succes i starten af halvfemserne. Jeg fik stammen sidste år og det var noget sart skidt, meget små fisk der døde når man kiggede på dem eller når temperaturen nærmede sig 20C. I foråret havde jeg omkring 30 fisk og de kom i drivhuset i begyndelsen af maj. Alle voksne fisk fra dengang er nu døde og jeg står med 2,4 tilbage. Disse fisk er særdeles smukke, robuste, udfarver sent og er vel 20% større end forældrefiskene. De har levet ved en temperaturvariation der hedder 12-30C og er derfor godt på vej mod at være en god stamme. Hvis alt går vel vil der kunne være slangeskindsguppyer i diverse danske havedamme om sommeren i løbet af kort tid. De kommer til at gå ved stuetemperatur i vinter hvilket vil sige mellem 15 og 19C. Martin
Citér / Svar
Thue Grum-Schwensen Skrevet d. 22/08-2009 kl. 14:48:41	Jeg går ud fra, det handler om at holde dem ved svingende temperaturer (efter både døgn og årstider), og hvad den "laveste temperatur" i den sammenhæng er. Og det gør det jo i det hele taget - ikke mindst med fisk på "friland", der stammer fra subtroperne (som mange goodeider) eller troperne (som f.eks. guppyer, i hvert fald det "oprindelige" udbredelsesområde). Selektion ved hjælp af temperaturer, som Martin omtaler, er meget interessant. Et af problemerne i fangeskab er manglende selektion - altså at alt overlever og avles på. En form for selektion kan være farve og form (kulturopdræt), men der kan også være andre med det formål at sikre stærke stammer - og det gør forsøgene (bl.a. Martins) med temperaturer interessante. Man skal være opmærksom på, at det netop er selektion - og at en stor del af fiskene altså vil gå til. Det er faktisk meningen - for at få ryddet ud. Man skal også være opmærksom på, at det man får, er fisk, der for eksempel er specielt modstandsdygtige overfor lave temperaturer. Man ændrer altså de genetiske egenskaber (det gør man også ved kulturopdræt og alle andre former for selektion) - men det ændrer ikke ved, at selektion er nødvendig (den foregår jo også konstant og på mange måder i naturen), hvis man vil undgå "svage" stammer. Faktisk er manglende selektion ofte forvekslet med indavl (hvor indavl i virkeligheden sjældent giver de helt store problemer for fisk - men det kan den manglende udvælgelse gennem generationer gøre). Derfor er Martins forsøg, eller hvad vi skal kalde det, meget spændende (og efterlignelsesværdige). Omkring temperaturer og køn. Forsøg har vist, at der er en sammenhæng - men det kan svinge fra kuld til kuld. Sammenhængen er fundet ved at sammenligne mange unger fra mange kuld opdrættet ved forskellige temperaturer - og er netop udført med guppyer. Men derfor kan ens egne fisk godt konkret komme med et andet resultat - en af årsagerne kan være, at en lang række andre faktorer (for eksempel vandværdier) også spiller ind.
Citér / Svar
Christina Ghiasvand Skrevet d. 23/08-2009 kl. 01:47:05	det finns ävern yttre parasiter, som kan drabba yttre genitalier på fisken, vilket i det här fallet givetvis drabbar hannar. Resultatet blir överskott av honor. Först när man uteslutit alla liknande faktorer, kan man säga att tempen varit utlösande faktorn. Personligen så har jag aldrig haft problem med någon stam, vare sig vildguppyer eller högavelsguppyer eller endlers, när jag hållit dem i ouppvärmda akvarier. Då går tempen upp dagtid när belysningen tänds (temperaturskiktningar undanröjs med hjälp av vattenrörelse eller låga vattenstånd) och ned några månader till kanske 16-17 grader. De är hela tiden normalt aktiva. Det enda som funkar sämre är nyttobakterierna i akvariet, men det är en helt annan femma. En bekant hade guppyer i en djup brunn året runt. Där blev det naturligtvis ett istäcke. De guppyer som levde där gick inte av för hackor! De blev med åren enormt storvuxna, vilket är en fysiologiskt betingad effekt av just lägre temperaturer. Jag höll en gång en hona ur den stammen i min hand, den vägde säkert lika mycket som en chokladkaka eller en 12-cm praktbotia! Hade ingen våg till hands, men dom var ENORMA! Jag har inte sett större, vare sig förr eller senare. Det är troligt att det aldrig bottenfrös där, men istäcke var det i alla fall om vintrarna. MvH Christina G
Citér / Svar
Martin Tversted Skrevet d. 23/08-2009 kl. 08:01:07	Guppy kan ikke klare sig under is. Martin
Citér / Svar
Christina Ghiasvand Skrevet d. 23/08-2009 kl. 12:23:42	Dom här gjorde det bevisligen i flera år. När han sedan tog upp dem så sålde han massor till en butik här i stan. Ägaren fick reda på hur de bodde, och gick dit och kollade. Helt makalöst. Men är det djupt som sagt, så är det ok. Jag vet inte hur de klarade syreförsörjningen, men killen som hade dom menar att det var helt täckt med den snö o is, som naturligt kom ned i brunnen. MvH Christina G
Citér / Svar
Martin Tversted Skrevet d. 23/08-2009 kl. 13:10:27	Publiseringen af en artikel der fortæller at guppy er vinterhård vil være et hårdt slag for vores hobby. Om det så er sandt eller ej. Stærke kræfter er ved at lave lister over dyr vi ikke må holde fordi de kan (måske) etablere sig i naturen. På deres lister kommer sikkert også dyr som man finder i naturen fordi de er sat ud men som givetvis ikke kan overleve en vinter. Det er naturligvis berettiget at vi skal undgå flere nye eksotiske dyrearter og det er da også en af grundene til at jeg har mange af mine fisk som jeg ikke skriver artikler om eller giver til folk jeg ikke kender. At guppyer kan klare sig ude bare fordi at dammen er dyb er noget vrøvl. De kan simpelthen ikke klare så lave temeperaturer. Der har enten være varmelegme i eller også er det en dansk and. Martin
Citér / Svar
Christina Ghiasvand Skrevet d. 23/08-2009 kl. 13:42:01	Så du kallar mig lögnare, för att det inte passar i din världsbild? Då lär du råka ut för många besvikelser. Dessutom så tror jag inte på "förbudslistor", även om den disskussionen är viktig. Det finns mycket vi inte bör sätta ut i naturen. Egentligen är varje bytesvatten, även om det gäller extremt tropiska arter vi håller i det akvariet, att klassas som riskavfall. Vi släpper ut miljarder bakterier och parasiter som utsätts för miljöpåverkan när de kommer ut i våra avlopp och vatten. Dessa organismer har varit på vår jord några miljoner år längre än vi och är väldigt framgångsrika på att anpassa sig efter dom givna förhållandena. Vi vet ännu inte vartåt det bär. Vi skapar själva "superbakterier" och annat genom vårt beteende. Och inte minst genom vårt sätt att medicinera fiskar i tid och otid. Där ser jag ett ökat ansvar för oss akvarister att ta itu med, inte bara med utsättandet av arter! MvH Christina G
Citér / Svar
Martin Tversted Skrevet d. 23/08-2009 kl. 14:13:21	Jeg kunne da ikke drømme om at kalde dig en løgner, det er et meget stærkt ord. Men personligt ville jeg nok medbringe en hel del mere dokumentation inden jeg kom med en så stærk udmelding som at en guppy kan klare en svensk vinter hvis dammen er dyb nok. De klarer sig ikke engang i Portugal så hvorfor her? Kom igen. Ja, med hensyn til fisk kontra alt det andet vi ændrer. Det er klart at det er lettere at forholde sig til større eksotiske dyrearter end at min influenca blander gener med mine høns influenca og derved får vinger. Derfor kan det være vigtigt at lave forbudslister hvis man gerne vil vise at man gør noget. Men jeg tror jo heller ikke på en menneskeskabt global opvarmning hvis vi skal tage den i samme tråd? Martin
Citér / Svar
Christina Ghiasvand Skrevet d. 23/08-2009 kl. 15:39:25	Det finns många vittnen som har sett resultatet, dessutom är ju fenomenet inte obeskrivet i litteraturen. Men om du vill veta hur det gick till i Västerås, kan du gärna mejla Assar Swedberg, som driver denna butk: http://www.zoohoo.se/ han intygar säkert gärna, vad jag skrivit om saken. MvH Christina G
Citér / Svar
Martin Tversted Skrevet d. 23/08-2009 kl. 17:23:14	Vil være fint med en form for evidens så som billeder af fisken på den kolde årstid, eller måske ligefrem fisken selv sådan at andre kunne reproducere forsøget under lignende betingelser. Jeg har i 10 år arbejdet fokuseret med tandkarper og planters kuldetolerance. Jeg har fundet mange overraskende resultater, men guppy har aldrig overlevet mere end få timer i vand på 7C. Derfor min skepsis. Ingen ville være mere begejstret for om det kunne være sandt end jeg, men jeg har al for mange forsøg bag mig til at sige at anekdoter ikke er bevis for ret meget. Martin
Citér / Svar
Christina Ghiasvand Skrevet d. 23/08-2009 kl. 18:08:45	En sund skepsis är alltid bra och att kunna upprepa försök för att få fram liknande resultat är också en bra attityd. Vad som inte är kul, är när man inte blir trodd. Nu är det väl runt 10 år sedan som han flyttade ifrån Hökåsen, så det kan vara kinkigt att få tag på killen som hade den där brunnen för att få reda på exaktare information. I Mälardalen har vi en-två klimatzoner varmare än omgivande landskap, eftersom Mälaren är en rätt stor vattenreservoar som håller tempen. Gäller även växtlighet, att det går att odla saker här, som inte går att odla en bit söderut i omgivande landskap ens. Jag skulle tro, att den långsamma temperaturväxlingen i kombination med brunnens djup har med saken att göra. Det var ju inte så, att storlekstillväxten skedde på ett år, det gick ett antal år innan dom blev sådär stora. Sedan så vill jag minnas, att han nämnde, att han aldrig stödutfodrade, utan fiskarna åt endast sådant som kom ned i brunnen. Det är ju snudd på djurplågeri iofs, men ändå intressant att kunna konstatera, att hur vi än spekulerar och teoretiserar, så gör naturen som den vill. Jo, jag vet att du har hållit på länge med olika temperaturmätningar med dina tandkarpar, jag har läst en del artiklar du skrivit. Jag vet att dessa har diskuterats med stor skepsis i bl.a. Tyskland, men jag har ingen anledning att inte tro att dina mätdata stämmer med verkliga erfarenheter. Jag har tyckt att det varit intressant att ta del av dem. Vad hade du för erfarenheter med svärdbärare, förresten? Olle Boberg från SGS hade en mycket djup trädgårdsdamm som han tömde ibland på vintern. Kommer inte ihåg exakt, men den var minst två meter djup. Lik förbaskat så kunde man hitta en och annan svärdbärare (oftast kraftig och praktfullt färgad, enligt honom) på våren, när han kom och skulle fylla på med vatten igen. Då hade den nog legat i dvala hela vintern därnere. Han bor i Bro, nära Bålsta/Stockholm, så det är samma klimatzon som här. MvH Christina G
Citér / Svar

Forum: Ordet er frit

guppyer

Youtube

Facebook

Twitter debat