Skandinavisk selskab for folk
der holder og holder af
ungefødende akvariefisk i naturform
Autologin:
Glemt login?

Forum: Ordet er frit

Tilbage til forum

regler for angivelse af lokation

Følg denne post: Du har her mulighed for at følge denne post. Dvs. at du fremover vil modtage en email hver gang der er nyt i denne post.

Din email:

Forfatter / Dato Emne
Ole Vandborg
Skrevet d. 23/10-2008
kl. 20:15:41
Hejsa

jeg har lige erhvervet mig 8 stk. Poecilia caucana i en butik. De blev opgivet som vildfangede, og kom fra Colombia. Jeg kan se at der i poecilia findes et par stykker der har fisken med angivelse af Colombia og årstal, så de fisk jeg har fået er da sikkert vildtfangede fra colombia.

Spørgsmålet er så om disse oplysninger er nok til at give denne stamme fangstlokaliteten "Colombia, 2008"?

Det sikre er selvfølgelig at kalde dem for en akvariestamme, men findes der nogle specifikke regler for dette?

Ole
Kai Qvist
Skrevet d. 23/10-2008
kl. 21:35:22

"De blev opgivet som vildfangede, og kom fra Colombia"

Er det helt sikkert?

Er det ikke tilfældet sker der måske på et senere tidspunkt en sammenblanding, som selvfølgelig ikke er hensigtsmæssig. Såfremt man ikke er 100% sikker, bør man benytte betegnelse "Akvariestamme".

Nedskrevne regler findes der ikke i selskabet, men det forventes at man er ærlig omkring lokation og lignende oplysninger man afgiver om sine fisk. Selskabet hverken kan eller vil tjekke, om de oplysninger man afgiver er sande eller ej.

-kq

Ole Vandborg
Skrevet d. 23/10-2008
kl. 23:12:25
Jeg er helt enig med dig Kai, men hvor går grænsen egentlig? Hvis jeg ikke kan stole på at de er vildtfangede og er fra columbia, kan jeg så stole på at det er den rigtige fisk?

Og hvad med de vildformer jeg måske køber på en "ikke-poecilia"-auktion, f.eks. Akva-dag i Viborg - må jeg ikke bruge lokation medmindre jeg ved helt præcist hvem der har solgt fiskene, og hvor vedkommende har dem fra?
Kai Qvist
Skrevet d. 23/10-2008
kl. 23:36:50

Grænsen er ikke så let at trække som man måske kunne ønske, da alle vores oplysninger jo i bund og grund er baseret på tillid.

Jeg kan derfor ikke sige hvordan du bør/skal gøre, men stoler du på dine kilder, ser jeg ikke nogen grund til at selskabet ikke skal stole på dig.

Mit bedste råd må derfor være almindelig sund fornuft, og jo flere oplysninger du kan få ved erhvervelsen af dine fisk, jo mere må du formodes at kunne stole på din leverandør.

-kq

Thue Grum-Schwensen
Skrevet d. 24/10-2008
kl. 09:48:22
Umiddelbart vil jeg mene, det er svært at sætte årstal på ud fra de oplysninger - med mindre man ved, det er en import fra i år. Colombia er jo i øvrigt ikke nogen præcis lokation - hvis det er Poecilia caucana er det faktisk overordentlig sandsynligt, at de kommer fra Colombia. I øvrigt er det nok den art, hvor der oftest er grund til tvivl. De sælges ofte i handelen som P. caucana, men er i virkeligheden noget andet - hos forretninger, der har fundet ud af, at alle "små mollyer" ikke hedder guppyer, og at der er P. caucana - det er så alle de farveløse ;-)
Der er flere arter af disse små mollyer, som ligner hinanden meget og kan være meget vanskelige at artsbestemme (derfor er det heller ikke en bebrejdelse overfor nogle) - men arterne stiller ikke helt de samme krav...
Så ja, det er faktisk ikke nødvendigvis helt sikkert, det er de rigtige fisk heller (omend nok sandsyligt) - nogle forretninger har også mere styr på deres oplysninger end andre.

Så ja, grundlæggende er det på mange måder et spørgsmål om tillid til sælger. Hvis man har den og har tillid til oplysningerne, er det i hvert fald ok at tilføje dem som Poecilia caucana, Colombia
Hvis man holder dem for sig selv og senere får flere og mere fuldstændige oplysninger, kan man altid ændre..
Thue Grum-Schwensen
Skrevet d. 24/10-2008
kl. 10:21:05
I øvrigt rart at se dig herinde, Ole :-)
Ole Vandborg
Skrevet d. 25/10-2008
kl. 19:43:32
Tak Thue :-)

Jeg hører forhandleren om han kan få det bekræftet fra importøren, indtil da er det en akvariestamme.

Om ikke andet kommer der forhåbentligt snart unger - fik 4 hanner og 4 hunner, 10 minutter efter de kom i vandet fik de lige en "bette" mundgodt som de kastede sig over, hvorefter hannerne tog prangfarverne på og forførte hver sin hun :-).
Thue Grum-Schwensen
Skrevet d. 25/10-2008
kl. 19:47:32
Hej Ole

Det var så lidt - håber du får oplysningerne bekræftet.

Jeg har i øvrigt netop nu besøg ude i min udestue. Af et pindsvin :-)