Forum: Poeciliidae

biotopen Rio Seco

Forfatter / Dato	Emne
Lillian Werliin Skrevet d. 11/03-2007 kl. 16:31:42	Jeg har forsøgt at finde ud af så meget som muligt om dette område i Mexico, men har haft svært ved at finde ud af ret meget. Thue har været meget hjælpsom, men jeg ville gerne læse/vide mere. Jeg er ved at indrette akvarier til X helleri
Citér / Svar
Thue Grum-Schwensen Skrevet d. 11/03-2007 kl. 17:27:46	-------------------------------- Lillian Werliin skrev: Jeg har forsøgt at finde ud af så meget som muligt om dette område i Mexico, men har haft svært ved at finde ud af ret meget. Thue har været meget hjælpsom, men jeg ville gerne læse/vide mere. Jeg er ved at indrette akvarier til X helleri -------------------------------- Det er nok heller ikke så nemt. Floden ligger i det sydlige Mexico - delstaten Oaxaca. Der er flere floder med dette navn i Mexico, det betyder noget i retning af "Den tørre flod", fordi den dele af året delvist udtørrer - det er der så også andre floder med samme navn, der gør. Derfor hæftes tallet 2 ofte på netop denne lokalitet - og man kan så også kende den på, at vi i dette tilfælde er i staten Oaxaca. De bedste hilsener Thue (Der har haft travlt i dag søndag med at skifte vand med mere - er jo ikke hjemme i næste weekend S)
Citér / Svar
Lillian Werliin Skrevet d. 11/03-2007 kl. 18:14:07	Ja arbejdet med akvarierne tager tid, men på en eller anden måde føler jeg ikke det som "arbejde". Tak for dit svar Thue, vi ses
Citér / Svar
Thomas Aarud Skrevet d. 20/03-2007 kl. 14:06:26	Hei! Jeg har besøkt og kjørt forbi Rio Seco 1,2 og 3 i fjord, altså 2006. Har du spørsmål kan du bare ta kontakt. Jeg har fulgt Highway helt til Villahermosa, så alle de store elvene langs veien og i nærheten har jeg besøkt. Har desverre ingen bilder, men Rio Seco munner ut i et enorm elvedrag som kan kalles innsjø. Rio Seco er kun elvestrømningene som førere til hovedelven. Hilsen Thomas
Citér / Svar
Lillian Werliin Skrevet d. 20/03-2007 kl. 17:46:44	Det skulle være Rio Seco 2, hvor "mine" fisk er fanget. Jeg er interesseret i hvis du har billeder fra stedet eller alt du kan fortælle. Jeg kan se du også har X. helleri fra det område, har du billeder af dem og hvordan har du inrettet dit akvarie? Hvor stort er det akvarie de går i og har de ynglet? Er der noget specielt du gør for at få dem til at yngle? Ja det var mange ting på en gang, men håber du vil svare og evt. sende billeder til mig på min mail: lillian@werliin.dk
Citér / Svar
Thomas Aarud Skrevet d. 20/03-2007 kl. 20:50:43	Det skulle være Rio Seco 2, hvor "mine" fisk er fanget. Ok, det er en av 3 store elver som munner ut i en stor innsjø. Rio Seco 2 er den som er besøk oftes, selvom jeg selv så skilt til både Rio Seco 1 og 3. Det kan vel ikke vært a stor interesse å besøke disse, anntakelig. Det som er synd, var at da vi kjørte forbi dette området plasket regnet ned. Derfor har jeg ingen bilder av selv Rio Seco systemene. Jeg har derimot bilder fra Highway 180 lengre nede der jeg fanget min egne x. helleri. De er den mest spektakulære stammen jeg har sett, og jeg er stolt av å ha dem ennå! Desverre er yngelen ikke veldig robuste, og jeg har ikke greid å få noen til å vokse noe særlig. Jeg er interesseret i hvis du har billeder fra stedet eller alt du kan fortælle. Rio Seco systemene er ganske like. Felles for dem er at vannkvaliteten ikke er særlig bra, så fisken greier seg under ganske vanskelige forhold. Blant annet i Rio Seco 2 er det et avløp fra en bondegård som forrurenser elva, slik at vannet lukter ganske spesielt. Avlikevel ser fisken til å leve i best velgående. Jeg kan se du også har X. helleri fra det område, har du billeder af dem og hvordan har du inrettet dit akvarie? Vannet er ganske hardt i disse områdene, høy DH/GH. Jeg har engelsk elvegrus og masse planter. Rio Seco systemene er fylt med store runde stein. Hvis du vil kan du jo gå på stranden å plukke store steiner som du kan bruke i akvariet. Husk å koke dem først. Det finns ikke anntydninger til planter i Rio Seco 2... For nærmere beskrivelse ville jeg spurt Morten Ask, som har besøkt elva. Jeg har kun sett den på avstand og fått info fra Morten. Hvor stort er det akvarie de går i og har de ynglet? De yngler, men yngelen vokser desverre ikke opp. Har 1 eller 2 som kanskje greier seg, men studier, sykling og jobb gjør at jeg ikke har mye tid eller overskudd til hobbyen for tiden. De går i et 700 liters akvarium, og de er nærmere 10 cm med knall røde striper igjennom kroppen. Ganske like x. clemenciae. Så flere flotte stammer av x. helleri, men de fleste var i oksygenrike og klare vann slik at sjansen var lav for at de ville overleve. Noe de ikke gjorde heller. Er der noget specielt du gør for at få dem til at yngle? Nei, de fungere som all annen fisk fra butikken av sverddrager. Det som er vanskelig er å få dem til å vokse opp. Vil tro det å bruke mye levende for/mat som artemia vil kunne hjelpe en del, men som sagt har jeg ikke tid selv til dette for tiden.
Citér / Svar
Thue Grum-Schwensen Skrevet d. 20/03-2007 kl. 22:06:11	Er der noget specielt du gør for at få dem til at yngle? Nei, de fungere som all annen fisk fra butikken av sverddrager. Det som er vanskelig er å få dem til å vokse opp. Vil tro det å bruke mye levende for/mat som artemia vil kunne hjelpe en del, men som sagt har jeg ikke tid selv til dette for tiden. -------------------------------- Lige det har jeg nu ikke oplevet som det helt store problem. De reproducerer sig selv i tilstrækkeligt antal (inclusive vokser op) til, at stammen kan mere end klare sig uden problemer (m.a.o. er der også mere eller mindre konstant også et lille "overskud" af fisk). Måske hænger det lidt sammen med, at de de seneste tre somre har fået en tur i haven om sommeren (der kommer jo meget godt foder). Alle havedamme er i øvrigt podet med dafnier. Jeg har nu heller ikke hørt om andre danskere, der skulle have de helt store problemer med yngelen - jeg ved, at Kim, Martin og flere andre har eller har haft den. Mine oplysninger om floden kommer i øvrigt fra Mexico, da jeg har spurgt om det samme på et tidspunkt - jeg har aldrig selv været på stedet. Og det er noget helt andet (ved jeg fra mit besøg andetsteds i Mexico), selv om forholdene kan svinge en del efter årstiderne. Fine oplysninger, Thomas. De bedste hilsener Thue
Citér / Svar
Thue Grum-Schwensen Skrevet d. 20/03-2007 kl. 22:15:36	I øvrigt har jeg flere af dem, end det fremgår af min artsliste. Det må jeg hellere få rettet :-) De bedste hilsener Thue
Citér / Svar
Thomas Aarud Skrevet d. 20/03-2007 kl. 22:22:10	Hei! Takk for det Thue! Reprodusering: Jeg tror feilen ligger hos meg, og at jeg ikke gir de optimale forhold. Jeg vet ikke hva, men det er bare slik det er noen ganger. Dessuten tror jeg det er stor forskjell mellom den stammen jeg har og den fra Rio Seco. Jeg har hatt Rio Seco utgaven selv, og den var lettere å ha med å gjøre både med ungene og foreldrene. Mine er veldig skye og ungene ser ikke ut til å overleve. Hilsen Thomas
Citér / Svar
Lillian Werliin Skrevet d. 21/03-2007 kl. 15:21:40	Hvordan kan der være så stor forskel i stammerne der lever så tæt på hinnanden. Er det en form form "indavl" i de begrænsede områder de lever på? Det vil jo sige at der er uendelig mange stammer af en art f.eks. X. helleri. D.v.s. at hvis man mener at stammen skal forny/ ha nyt blod så må man enten tage til området eller kende nogen der gør. Det er lidt det samme som inden for cichlider(malawi) der er fangststedet også vigtigt. Men man kan vel ikke sige man laver krydsninger når det er den samme art? Ja det var så nybegynderens tanker i denne omgang. Lillian
Citér / Svar
Thue Grum-Schwensen Skrevet d. 21/03-2007 kl. 15:39:31	Der kan være tale om indavl også i naturen, og som oftest spiller det ikke nogen større rolle (dog kan det gøre det for den biologiske diversitet og dermed modstandsdygtigheden overfor ændrede forhold. Det kan dog hurtigt blive et langt sidespring). Som vi fik at vide i lørdags, har Xiphophorus Genetic Stock Center i Texas haft stammer, der er indavlede i mere end 100 generationer (det står i øvrigt også på deres hjemmeside). I virkeligheden handler det mere om noget andet - nemlig den gamle diskussion om, hvor store variationer, der skal til, før det er en selvstændig art og ikke bare variationer indenfor den samme art. Blandt videnskabsfolk snakker man om "samlere" og "splittere" - og i den forstand er taxonomi ikke nogen speciel eksakt videnskab. Også derfor er det vigtigt at kende lokationerne. Det, der i dag er en lokation/variation, er måske i morgen en selvstændig art. Der sker hele tiden ændringer og kommer godkendte beskrivelser af nye arter. Hos Goodeiderne er det indenfor i hvert fald to slægter en stor forvirring i øjeblikket (Iloydon og Characodon), og vi har jo også fornylig set, at Poecilia wingei blev beskrevet som en selvstændig art og ikke bare en guppy (Poecilia wingei er i øvrigt ikke helt det samme som Endlers - slet ikke de såkaldte Endlers-stammer vi kender i fangeskab, hverken naturformer eller kulturformer). Hvis man arbejder med bevaring, er lokationerne vigtige at have med. På den måde er det lidt som Malawi-cichliderne og i og for sig også andre fisk (killier eksempelvis). Noget andet er, at det ofte også også betyder, at vi kender fiskenes historie: Hvor de kommer fra, hvornår og hvem der fangede dem. Og det er vel ikke så ringe endda :-) De bedste hilsener Thue
Citér / Svar
Thue Grum-Schwensen Skrevet d. 21/03-2007 kl. 15:47:02	Man laver ikke krydsninger, når det er samme art - men man risikerer altså, at beskrivelserne ændrer sig. I fangeskab er der ingen grund til at bekymre sig om indavl (hvis fiskene ikke skal bruges til genudsætning). En lidt kort opsumering af forrige indlæg. Forskellene fra lokation til lokation handler om evolution og tilpasning. Hvis man skal overleve med mange rovfisk kræver det torpedoform og få farver. Hvis der er få rovdyr, vil hunnernes sexuelle præferencer omvendt styrke hannerne med farve. Og der er en masse andre faktorer, som spiller ind: Temperaturer, vandkvalitet, algemængde, antallet af vandinsekter (og anndre fødekilder) og så videre. Alt sammen vil det udvikle forskelle - også indenfor samme art. På et tidspunkt bliver forskellene måske så store, at det ikke længere er sammme art (men som tidligere skrevet, er det altså også ret subjektivt. Der er forskel på, om en "samler" eller en "splitter" beskriver en fisk). De bedste hilsener Thue
Citér / Svar
Thomas Aarud Skrevet d. 21/03-2007 kl. 16:11:21	Hei! Det er godt forklart Thue! Alt i alt er dette et felt som er meget avansert og som man må sette seg inn i over lengre tid. Jeg så selv store forskjeller innenfor arten x. maculatus rett ved Rio Seco. Noen var gråfarget, mens andre var brune av grunnfarge. Noen hadde sorte prikker og bred kropp, andre hadde tynne og smale kropper. Noen av dem hadde også blåskimt på kroppen. Det er som sagt store forskjeller, og siden jeg ikke fanget særlig mange x. helleri i pytten vil jeg annta stammen var liten. Det kan derfor være at innavelen har pågått i lang tid. Dessuten kan det nevnes at det var mange pytter i området, ihvertfall snakk om nærmere 50 stk. Alle var litt forskjellige fra de andre. Noen var det x. helleri, p. kykesis og x. maculatus i, andre var det kanskje kun 2 av artene eller bare 1. Fargeprakten var ekstremt stor fra pytt til pytt. Noen x. helleri fra andre pytter var blanke med to beskjedne brune streker, mens de jeg har, har 3 røde tykke streker og røde prikker på ryggfinnen. Hannen har også en refleksgul hale. I dette området var det få fiender, slik at som Thue sier er sjansen større for at fisken og da spesielt hannen viser en utrolig flott fargeprakt. Hilsen Thomas
Citér / Svar
Christina Ghiasvand Skrevet d. 22/03-2007 kl. 23:30:48	Hej alle! Intressannt diskussion! Nästa fråga: Vad är en art ...? Nu när vi har alla vetenskapligt tänkbara medel att in i minsta DNA-molekyl utreda hur fisken ser ut, vart går gränsen mellan två arter? Det är kanske dags att tänka bort från det phylogenetiska trädet och återvända till logiken? Nu kan vi säga att arten A är närmare släkt med arten B än med C. Men samtidigt så är arten B närmare släkt med arten C än med A, enligt en annan bit i den genetiska makeupen. Så vart står vi idag, egentligen? Inte vet jag. Men en sak vet jag, arterna är inte statiska, det sker något hela tiden. Och bra är väl det. MvH Christina G
Citér / Svar
Erik Rune Larsen Skrevet d. 25/03-2007 kl. 14:14:21	I Poecilia bladet nr4/2003 er det et biotop bilde av Rio Seco 2 Det var to normenn som fanget de. Jeg tok vare på de og sprede de i akvariemijøet. Du kan ta kontakt med Tor Atle å høre om han har flere bilder han kan dele med deg. tor.atle@vegvesen.no Mvh Erik Rune Larsen -------------------------------- Lillian Werliin skrev: Det skulle være Rio Seco 2, hvor "mine" fisk er fanget. Jeg er interesseret i hvis du har billeder fra stedet eller alt du kan fortælle. Jeg kan se du også har X. helleri fra det område, har du billeder af dem og hvordan har du inrettet dit akvarie? Hvor stort er det akvarie de går i og har de ynglet? Er der noget specielt du gør for at få dem til at yngle? Ja det var mange ting på en gang, men håber du vil svare og evt. sende billeder til mig på min mail: lillian@werliin.dk --------------------------------
Citér / Svar
Lillian Werliin Skrevet d. 25/03-2007 kl. 21:23:20	Rigtigt fint
Citér / Svar
Lillian Werliin Skrevet d. 25/03-2007 kl. 21:31:16	Det var godt at læse og se det som fisken kom fra. Tak til Erik Rune for hjælpen. Lillian
Citér / Svar

Forum: Poeciliidae

biotopen Rio Seco

Youtube

Facebook

Twitter debat