Skandinavisk selskab for folk
der holder og holder af
ungefødende akvariefisk i naturform
Autologin:
Glemt login?

Forum: Poeciliidae

Tilbage til forum

Xiphophorus pygmaeus

Følg denne post: Du har her mulighed for at følge denne post. Dvs. at du fremover vil modtage en email hver gang der er nyt i denne post.

Din email:

Forfatter / Dato Emne
Kirsten Sørensen
Skrevet d. 19/11-2009
kl. 20:40:45
Hej :)

Jeg er så svineheldig at have fået nogle X. pygmaeus - 5 fine unger! Og jeg forsøger selvfølgelig at finde noget brugbart info, så jeg kan give dem de bedste betingelser. Heldigvis har ham, jeg har fået dem fra, været rigtig sød til at hjælpe.

Men jeg er lidt nysgerrig omkring, hvad man herinde på poecilia.org mener omkring den gule farve, disse dejlige fisk (hannerne) kan have? Jeg har læst på minifische.de at det er et synspunkt, der siger, det handler om fiskens sundhed og hannens markering, og slet ikke om nogle farvevarianter som sådan Det skal siges med det samme, at jeg er møgdårlig til tysk, så måske har jeg misforstået det... Men har nogen en viden eller mening om denne teori? :)
Albert Johann Palner
Skrevet d. 19/11-2009
kl. 22:09:50
Tillykke !

Hannnerne er enten gule eller "grønne". Det har intet med humørsvingninger eller måde de holdes på at gøre.
Der er gule hanne både i Rio Axtle og Rio Huichihuayan - det er fra disse to floder man oftes ser X. pygmaeus. Desuden gule hanner giver gule unger og grøne hanner giver grøne unger.

Pygmaeus skal holdes lidt koldt ca. 19 - 20 grader. Helst i en flok der indeholder flere hanner end hunner. Det giver flere unger når hunnerne er under pres fra hannerne.
X. Pygmaeus elsker artemia og sorte myggelaver. Holdes helst på hårdt vand ca. 16 - 20 DH men det er vigtig at man ofte skifter vand. Hvis der kommer for mange affaldsstoffer i vandet for du problemmer med svamp og andet misvægst som tynde maver (Høstpest)

Hvis du søger på det latinske navn på internettet bør du kunne finde mere info ang. fisken

Håber jeg har givet lidt info du kan bruge

Hilsen

Albert (Xiphophorus rex)

Kirsten Sørensen
Skrevet d. 19/11-2009
kl. 22:22:30
Tak skal du have, Albert :)

Jo - selvfølgelig kan jeg bruge dit info! Jeg har ikke mange meninger om tingene endnu, da fisken jo er så ny for mig, men jeg forsøger at lære alt det, jeg kan.

Når man søger på nettet kommer der ofte modsatrettede oplysninger frem, og så er det svært at sortere skidt fra kanel ;)

Endnu er det kun unger, jeg har, så kønsID må vente lidt - men de ser umiddelbart ud til at trives, synes jeg, og de vokser skam også. Der er ligeledes kommet mere farve på dem :)
Albert Johann Palner
Skrevet d. 19/11-2009
kl. 22:42:04
Hej

Det jeg skriver er ikke fra bøger men da jeg har holdt fisken siden 1993 har man fundet ud af hvad der virker og hvad der ikke virker.

Det vigtgste er frisk vand og artemia.

Jeg forsøger at skifte ca. 20 % en gang om ugen - suges ud med en slange. Den samme slage sætter jeg på den kolde hane og fylder op. Fiskene står lidt stiller den næste time men så går der forår i flokken. Jeg har aldrig haft hvide pletter eller anden sygdom som svamp.

Mine pygmaeus går i et 30 og 63 liter
Kirsten Sørensen
Skrevet d. 20/11-2009
kl. 09:19:40
Det er netop sådanne egne erfaringer, som du her videregiver, Albert, der hjælper os andre nye i faget :) Jeg kan se, vores vandskiftemønster er ens! Mine små 5 går dog kun i 25L lige nu, men det kan der ændres på.

Er det rigtigt, som jeg mener at have læst, at der på bunden i fiskenes naturlige biotop ligger en masse blade og kviste?
Albert Johann Palner
Skrevet d. 20/11-2009
kl. 09:46:10
Ja - der hvor vi fangede dem (Rio Huichihuayan) var nærmest uder et krat af middelstore buske. Floden var vel 2 - 3 meter bred med langsomt flydede vand. Bunden bestod af blade og sten. Her gik pygmaes sammen med en marculatus - som nærmest var søvlgrå med meget små sorte pletter. Selv midt på dagen var der behageligt køligt under buskene.

Rio Axtla er mere en "rigtig" flod - brede ca 20m. Uden bundbeplantning. Bunden bestod af hvide - jeg tror det var kalksten. Vanddybte på 50 % af floden - ca. 35 cm. Der fandt vi kun pygmaeus ved brinkerne. Uden i floden var store stimer af flexipenis (Den har fået nyt navn som jeg ikke kan huske) Hver flok blen anført af en alfahan der som den eneste havde orange rygfinde. Vi fangede nogle som vi tog med til Danmark men de mistende straks denne farve

Hilsen

Albert
Albert Johann Palner
Skrevet d. 20/11-2009
kl. 09:49:37
Hej

Jeg er en gammel mand men her er navnet:

Flexipenis vittata = Gambusia vittata

Hilsen

Albert
Kirsten Sørensen
Skrevet d. 20/11-2009
kl. 10:12:23
Lyder rigtigt fint, Albert. Jeg får svært ved at svinge den totale hårdhed op over 11, men jeg kan da eksperimentere lidt, hvis jeg finder et par kalksten... Blade og kviste er nærmest fast inventar i de fleste af mine øvrige pytter, så de finder naturligt vej til pygmaeusserne også - faktisk ligger der allerede lidt. Vedr. artemia - er det ligegyldigt for fiskene, om det "kun" er afskallet artemia?
Albert Johann Palner
Skrevet d. 20/11-2009
kl. 10:37:13
Jeg har aldrig fodret med afskallede artemia - kun levende

Det må være rart med kun 11 DH. Vand til killifisk - ingen problemer med kaffemaskinen og
mindre mængde sæbe til hårvask.


Hilsen
Albert
Kirsten Sørensen
Skrevet d. 20/11-2009
kl. 11:05:14
OK, så må jeg klække til dem med jævne mellemrum... der er faktisk allerede sat en portion igang, da der er Nannacara anomala-yngel, som formentlig slipper ud af hulen idag eller imorgen, ja - faktisk er de fleste af mine fisk vilde med de nyklækkede artemia :) Noget andet er så, at æggene klækker utroligt dårligt! Jeg har "hørt" at det var været dårligt artemia-år vist nok de sidste 2 år, så måske det har noget med det at gøre, hvem ved... Hvilket mærke bruger du, Albert?
Albert Johann Palner
Skrevet d. 20/11-2009
kl. 11:33:57
Hej

Jeg kan ikke huske mærket - køber dem normalt hos DGLZ i Tyskland.
Husk de skal stå tørt og koldt - står i køleskabet - jeg har hørt man kan dybfryse dem.
Det er dåser men ca. 500 g pris ca. 35 EURO (Tror jeg nok).

Jeg har aldrig haft en fisk der ikke spiste artemia

Albert Johann Palner
Skrevet d. 20/11-2009
kl. 17:59:13
Ja - der hvor vi fangede dem (Rio Huichihuayan) var nærmest uder et krat af middelstore buske. Floden var vel 2 - 3 meter bred med langsomt flydede vand. Bunden bestod af blade og sten. Her gik pygmaes sammen med en marculatus - som nærmest var søvlgrå med meget små sorte pletter. Selv midt på dagen var der behageligt køligt under buskene.
-----------------------------------------
Jeg skrev ovennævte - der er en fejl der var ikke en maculatus men en variatus !
Beklager fejlen

Albert
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 28/11-2009
kl. 17:58:17
Vilken sorts Artemia var det, som inte kläckte? Var kom den ifrån?

Om den inte vill kläcka, kan man ju skala (avkapsla) den förståss, det höjer kläckningen rätt rejält. Den skalade kan man oppbevare i saltlag, tills man behöver kläcka resten.

MvH
Christina G
Albert Johann Palner
Skrevet d. 28/11-2009
kl. 19:12:12
Hej

jeg har ingen problemer med artemia der ikke klækker.
Det er nogle i en sølv pose med en blå stjerne eller en dåse jeg tror den er grøn
Her købt dem af Hieronimus,DGLZ

Hilsen

Albert
Kirsten Sørensen
Skrevet d. 28/11-2009
kl. 21:25:48
Christina - det er mig, der synes artemia klækker dårligt... sådan generelt. Du skriver, man kan opbevare og lægge i saltlage? Jeg forstår ikke rigtigt...? Jeg klækker æggene i saltlage, men klækkeprocenten er ret lav, synes jeg.

Den pakning med stjernen på har jeg da vist set hos danske netshops - men ikke prøvet den, endnu :)
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 29/11-2009
kl. 00:08:44
Det finns olika typer med "stärnor på förpackningen". De har kläckningsgrad från 70 upp till 90 %. Man kan öka kläckningsgraden genom att avkapsla dom.

@Kirsten: Det jag kallar saltlag är "så mycket salt som klarar att lösa sig i vatten". Jätte-jätte-salt alltså. Endast i sådan saltlake sover (de avkapslade) artemierna vidare och kan kläckas vid senare tillfälle när man behöver dem. De skalade MÅSTE förvaras såhär, annars dör de.

Man kan prova att öka kläckning på vanliga artemier genom att hälla i en knivsudd tandblekningsmedel eller bikarbonat för att höja "hårdheten". Bara att försöka, vad som fungerar i det egna vattnet! Jag provade detta, då jag fick litet problem i början med de ryska artemierna.

MvH
Christina G
Martin Tversted
Skrevet d. 29/11-2009
kl. 15:35:37
Køleskab er et udmærket sted at opbevare artemia. I princippet burde flere typer kunne tåle at fryses og derved bevare deres høje klækkeprocent. I de få omgange jeg har benyttet mig af artemia, har jeg brugt sibiriske.

Martin
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 29/11-2009
kl. 17:10:03
Martin - Jag tror du åsyftar oskalade ägg - jag talade om skalade ägg! Dessa får under inga omständigheter utsättas för ljus, därför är kylskåpet ingen lämplig plats för dem. Då vill de kläckas och dör därefter. Skalade ägg utan den skyddande kapseln är mycket ljuskänsliga. De kan frysas efter skalningen, man personligen har jag haft dåliga erfarenheter med detta. De har fått "frysbrand" och dör naturligtvis därefter. Men det skall gå att frysa, bara man gör rätt förståss. Skalningen ökar kläckningsgraden drastiskt, bara obefruktade ägg återstår och de är i allmänhet väldigt få.

Letade efter koncentrationen för lagring av de skalade äggen: 30% salthalt räcker. = 300 gram koksalt per liter vatten. Att ha äggen i det här kallas för dehydrering eftersom osmotiska processer drar vattnet ur äggen (de kan fortfarande kläckas under mycket lång tid!).

MvH
Christina G
Kirsten Sørensen
Skrevet d. 29/11-2009
kl. 20:07:14
Tak for anstrengelser med en forklaring :) Jeg tror dog, det bliver en anelse for indviklet for mig... Men dén med bikarbonat bør jeg da kunne finde ud af!
Kirsten Sørensen
Skrevet d. 03/02-2010
kl. 09:57:15
Jeg vender lige tilbage i denne lidt gamle tråd :)

I mellemtiden er det lykkedes mig at finde et mærke af artemia-æg, som klækker fuldt tilfredsstillende! Herligt! Og X. pygmaeusserne får af dem flere gange om ugen.

Fiskene er også blevet flyttet til et større akvarium - de går nu i 54L sammen med nogle Endlers guppyer (som de har gået sammen med altid - også hos ham, jeg fik dem fra). Temperaturen kan jeg holde omkring 21-22 grader.

Pygmaeusserne er også blevet voksne! Jeg kan konstatere, at fordelingen er 1.4 - hvilket ikke er skide heldigt, efter hvad jeg kan læse længere oppe i tråden :( Er det dermed helt udelukket, at der vil komme yngel?

Hvis jeg er så heldig, at de yngler - hvordan ser ungerne så ud? Jeg tænker nemlig på, om jeg vil kunne skelne mellem nyfødte endlers-unger og nyfødte pygmaeus-unger?
Hugo Nielsen
Skrevet d. 03/02-2010
kl. 18:58:00
Du kan kende dem fra endlerne, ved at den sorte streg på siden, er der fra start :D
Kirsten Sørensen
Skrevet d. 04/02-2010
kl. 00:23:40
Nej, hvor heldigt, Hugo! Tak for det - så vil jeg snart til at holde lidt ekstra øje :)
Kirsten Sørensen
Skrevet d. 23/04-2010
kl. 08:59:07
Synes da lige jeg vil fortælle, at jeg nu har spottet 4 unger - så glad er jeg :) Hvor mange unger smider de ad gangen? Jeg synes, ungerne er ret store...

Tror jeg skal have adskilt dem fra endlers-fiskene, da der er ved at være en hel del af dem nu...
Hugo Nielsen
Skrevet d. 28/04-2010
kl. 17:44:38
Det er nok bare manglen på rigtig stærke briller som gør sig gældende Kirsten :D :D
Ungerne er små og ikke ret mange, første gang kan godt passe med 4-5 unger.
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 28/04-2010
kl. 23:22:10

--------------------------------
Albert Johann Palner skrev:
Tillykke !

Hannnerne er enten gule eller "grønne". Det har intet med humørsvingninger eller måde de holdes på at gøre.
Der er gule hanne både i Rio Axtle og Rio Huichihuayan - det er fra disse to floder man oftes ser X. pygmaeus. Desuden gule hanner giver gule unger og grøne hanner giver grøne unger.

Pygmaeus skal holdes lidt koldt ca. 19 - 20 grader. Helst i en flok der indeholder flere hanner end hunner. Det giver flere unger når hunnerne er under pres fra hannerne.
X. Pygmaeus elsker artemia og sorte myggelaver. Holdes helst på hårdt vand ca. 16 - 20 DH men det er vigtig at man ofte skifter vand. Hvis der kommer for mange affaldsstoffer i vandet for du problemmer med svamp og andet misvægst som tynde maver (Høstpest)

Hvis du søger på det latinske navn på internettet bør du kunne finde mere info ang. fisken

Håber jeg har givet lidt info du kan bruge

Hilsen

Albert (Xiphophorus rex)


--------------------------------

Hej Albert!

Vad menar du med gröna? Min erfarenhet med arten är att det ibland blir gulaktiga hannar (liksom inplastade). Några av dem blir väldigt gula, vilket jag förmodar är dominanta hannar. De flesta förblir "naturfärgade" och med brunaktige honor som har litet blåaktigt skimmer.

"Min" stam har jag haft sedan ca 2001. När jag fått fatt på en annan stam så har dessa betett sig på exakt samma sätt, trots att tidigare ägare påstått motsatsen. Så jag tror att erfarenheterna varierar. Man bör inte helt tvärsäkert avfärda teorierna kring skötsel/vattenvärden.

Jag tror att det kan vara med dessa som med vissa arter av corydoras: När de är nyligen VF så är de överdragna med gult, vilket försvinner efter några generationer! Vad tror du om den teorien?

Hälsningar,
Christina G
Albert Johann Palner
Skrevet d. 30/04-2010
kl. 23:53:49
Hej

"Grønne" = naturfarvet

Hilsen

Albert
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 20/05-2010
kl. 01:36:26

--------------------------------
Albert Johann Palner skrev:
Hej

"Grønne" = naturfarvet

Hilsen

Albert
--------------------------------

Aha!
=)