Skandinavisk selskab for folk
der holder og holder af
ungefødende akvariefisk i naturform
Autologin:
Glemt login?

Forum: Havedam

Tilbage til forum

Sæson 2009

Følg denne post: Du har her mulighed for at følge denne post. Dvs. at du fremover vil modtage en email hver gang der er nyt i denne post.

Din email:

Forfatter / Dato Emne
Martin Tversted
Skrevet d. 01/04-2009
kl. 20:07:33
Så er den nye sæson satertet, vi er endda et par uger henne i den. Jeg har i år sat en hel del akvarier op i et af mine drivhuse. Og de sidste 3 uger har jeg kunnet holde en mindstetemperatur på 5C og op til 18C om dagen.
Jeg har pt ikke så mange ungefødende med den fiskebestand der har været derude i disse tre uger er følgende:
Gymnogeophagus - to arter fra meridionalis gruppen.
Australoheros - tre arter.
Cheirodon galusdae - koldtvandstetra fra Chile
Cnesterodon, har kun været der en uge, men gik på den anden side ved ca 8C indenfor.
Macropodus chinensis, kinesisk makropode. En enkelt har overvintret i drivhusdammen sammen med en Aphanius art, de sidste 3 kom ud til den så jeg håber på endnu et godt opdrætsår med den.

Helt udenfor er kommet en Gymnogeophagus og chiletetraen. De er ikke vinterhårde da vores vinter er for lang, men de tåler snildt 5C i et par uger.

Også lidt interessant er at flere sværdplantearter har övervintret i dammen i drivhuset. Der har været is derinde, men måske er det bare et spørgsmål om at vækstpunktet ikke må fryse. De er lige som cichliderne fra Uruguay, Argentina og det sydlige Brasilien.

Martin
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 01/04-2009
kl. 21:31:59
Hej Martin!

Intressant! Ja, jag vet att du haft en del levandefödare ute i dammen och läser detta med stort intresse. Själv har jag försökt sprida litet svärdbärare, Endlers mm till bekanta som håller dem ute i varje fall om sommaren tills frosten kommer. Nu i år har turen kommit till X. alvarezi, som enligt fishbase skall hållas i 25-28 grader (!) men som jag själv under flera år aldrig haft högre än 19-20 grader som högst! Tur, att de inte kan läsa ;-)

Jag har tillfört några bilder i galleriet och en artbeskrivning som väntar på godkännande, om du inte sett arten tidigare. Den är väldigt vacker tycker jag. Naturligt röd! X. helleri blir också otroligt fin ute i dammen. Den kan även övervintra upp till Mälardalen. Alltid någon övervintrare man skrämmer upp ur dyn, när det är dags att rensa dammen om våren ...

MvH
Christina G
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 01/04-2009
kl. 21:33:31
Martin, tror du den svarte makropoden kan klara sig ute? Jag odlar sådana, men har bara vågat sätta ut den vanliga makropoden. Dom förökar sig kopiöst ute, förresten!
Martin Tversted
Skrevet d. 01/04-2009
kl. 22:36:50
Der er ingen Xiphophorus der kan overvintre ude i Skandinavien.
Arter der kan klare i alle fald 10c er dog helleri, pygmaeus, variatus, cortezi, nezahualcoyotl, evelynae og sikkert flere andre. X evelynae er den mest kuldetolerante, men de dør hen i december hvis de bliver udenfor.

Sort macropode er ikke vinterhårdfør.

Martin
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 02/04-2009
kl. 01:57:37
Njah, så kan man inte säga kategoriskt, de har ju bevisligen överlevt ända fram till våren i dammen. Likaså Corydoras barbatus. Jag tror nog att det största problemet kommer när man skall ta upp svärdbärarna på våren eller rättare sagt när man fyller på dammen igen. Då ökar vattenvolymen och detta sker snabbt. Mycket snabbare än när den minskat under hösten då djuren hunnit vänja sig. Det är ganska påfrestande för det osmotiska regulationssystemet. Men de klarar sig, bara man tar det lugnt. En sak får man dock tänka på: de djur som övervintrat ute FÅR ICKE tas in! Då dör de ganska omgående. De klarar inte färskvattnet och temperaturökningen. Detta är resultatet av flera års erfarenheter med X. helleri i djup damm på >80 cm vattendjup (kvarvarande). Mälardalen är ganska mycket bättre klimat än omgivande landsdelar, det spelar säkert in.

Det spelar ingen roll hur mycket du jagar dem, det blir ändå några kvar i dammen under vintern. Dom ser väldigt fina ut.

En annan sak:
Exempelvis X. alvarezi ser man i de flesta källor skall hållas i 25-28 grader, alltså tropiska temperaturer. Jag har hållit dem ända ned till 16 grader ouppvärmt inomhus. Enligt min teori om att höglandssvärdbärare tål lägre temperaturer bra. Egentligen var det inte meningen från början, det bara blev så efter att strömmen gick en gång i källaren. Maximalt har de varit i 19-20 grader. De har aldrig varit sjuka, utvecklar sig normalt och föder en massa ungar. Jag tror att man får ta en del rekommendationer med en nypa salt och gå litet efter egna erfarenheter också. Jag skall testa dem ute i dammen härnäst. I varje fall i denna klimatzon borde det gå, kanske ev. även runt Stockholm.

Den vanliga makropoden/paradisfisken hade vi utomhus när jag var liten, året runt (i Berlin, klarar sig under svagt istäcke). Jag undrar om det inte ändå går att testa den svarta? Skall fundera på detta om det blir en varm sommar. Jag odlar dem i 20(natt)- 23(dag) grader för tillfället.

MvH
Christina G
Thue Grum-Schwensen
Skrevet d. 02/04-2009
kl. 05:32:17
Generelt tror jeg ikke, at nogle Xiphophorus-arter kan overvintre i Skandinavien - måske kan et par eksemplarer af meget hårdføre arter en enkelt gang klare sig meget længe og måske vinteren over, hvis den er meget mild, men det betyder ikke, at de kan overvintre ude (vintrene er jo ikke ens - i hvert fald ikke i DK), men nok køligt inde. Et sommerophold i haven derimod er noget andet, som de ofte - alt efter art - vil have godt af.

For mig er udesæsonen nu langtfra begyndt. Jeg plejer først at sætte mine ud (mest goodeider, men også lidt Xiphophorus m.m.) i slutningen af maj. Det kommer jo både an på arter og forhold (læ, om man f.eks. har et drivhus osv.). Derimod begynder sæsonen nu så småt for mine fugle.

Mvh

Thue

Martin Tversted
Skrevet d. 02/04-2009
kl. 18:56:11
Grunden til at jeg ikke bare er overbevist er det faktum at jeg rent faktisk HAR lavet eksperiementer med diverse ungefødende og kuldetolerance. Den nedre rimeligt sikre temperatur for de mest kuldetolerante arter så som evelynae, cortezae, Nezzies er 7C. De tåler lavere men ikke særligt længe og højst få dage op til et par uger. En art som X helleri udvikler i akvarier med koldt vand fungus når temperaturen er for længe under 10C og fisk i havedammen i Danmark dør allerede hen i november.
Nogle af de mest kuldetolerante (jeg ser lige bort fra goodeider) er Heterandria formosa og Cnesterodon decemmaculatus. Disse tåler snildt at der er is på vandoverfladen i kortere tid af gangen. Af disse to er Cnesterodon den mest kuldetolerante og den tåler konstant 5C i mellem 5 og 6 uger. Derefter skal den have mere varme ellers dør den. Heterandria tåler efter mine eksperimenter en knap så lang, konstant kuldepåvirkning omend det kan være af genmateriale fra NC er mere kuldetolerant. Jeg har haft den næsten frossen i en plastik bøtte, der stod over på jorden.
Begge arter tåler længere kuldpåvirkning sålænge dagtemperaturen kommer over 10C.
C barbatus er hos mig død i havedam allerede i november når dagtemperaturen har været konstant under 10C. C paleatus er langt mere kuldetolerant. En enkelt har hos mig i vinter været på konstant under 7C i næsten 3 måneder. Lars har prøvet at fryse dem med enkelte overlevende (kan ikke anbefales).
Den mest kuldetolerante ungefødende G affinis kan heller ikke overvintre en typisk dansk vinter - måske er vores vinter for lang eller vores forår for koldt. Den kan overvintre i Ålborg i uopvarmet drivhus. Den overvintre så kolde steder som New Jersey og Nebraska i naturen.
Det er muligt at X alvarezi er ganske kuldetolerant. jeg har ikke arbejdet med den. Vi skal tænke på at vores fisk også var fisk under sidste istid og at det er ganske naturligt for klimaet på jorden at skifte (det synes jo at være en overraskelse for de fleste i disse dage med såkaldt menneskeskabt global opvarmning), derfor har mange arter af både dyr og planter en større bredde af temperaturer de kan klare sig under. Mange mexikanske planter har i denne vinter klaret dagsfrost og -25C i tyskland. selvom der ikke er under -10C i deres habitat og kun kort tid af gangen som nattefrost et par enkelte vinternætter. En fisk som Ataeniobius toweri klarer også isdækning om natten og længere perioder under 10C til trods for at den lever i et habitat med temperaturer omkring de 30C.

Vil du beskrive det klima dine X helleri har overvintret i?

Martin
Martin Tversted
Skrevet d. 02/04-2009
kl. 18:58:35
Med hensyn til undefødende og temperaturer så lad være med at kigge i bøgerne. Tænk hvis man skulle følge anvisningerne for goodeider i Baensch Akvarien Atlas! En anden ret kuldetolerant gruppe af ungefødere er cubanske arter!

Martin
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 02/04-2009
kl. 22:57:28
Det var väldigt intressant att ta del av de avvikande köldtoleranserna. Det är ju helt tydligt att Mälardalen har ett ypperligt klimat, jämfört med omgivande regioner. Jag talar här om Stockholm - Västerås - Örebro, alltså de städer och orter som omger Mälaren (Zon III för det mesta). Mälarvattnet värmer nog ganska mycket, för en bit söderut råder faktiskt en sämre klimatzon. Detta gäller även trädgårdsbuskar och träd mm. (Zon IV). I Bergslagen som är angränsande landskap (Dalarna tex) råder redan klimatzon V, där kan man med nöd och näppe hålla dammfiskar ute en längre tid.

Helt klart att man inte skall läsa för mycket i böckerna, jag tar hellre råd från en person som provat praktiskt :-)

Jag kan inte säga vilken utav barbatus eller aeneus klarar sig bättre utomhus här, jag har inte provat aeneus själv. En Klubbkamrat hade några ute på sommaren, men jag tror att det var en kall sommar och de blev sjuka eller något. Minns inte så noga. Är säkert även beroende av härkomstlokalitet för arterna ifråga. En del barbatuspopulationer kommer från höglänta regioner, som ofta når ned under nollstrecket i sina hemmavatten. Det tänker man inte på, eller hur?

Jag tror att man får vara mycket försiktig när man ämnar hålla tropiska (eller egentligen SUBTROPISKA) fiskar utomhus i Skandinavien. Exempelvis så bör dammen ifråga kanske vara extra djup för att utjämna temperaturskillnader, djuren bör vänjas in lång tid osv. Och kanske är det bara just runt Mälardalen som det går någorlunda bra.

MvH
Christina G
Martin Tversted
Skrevet d. 03/04-2009
kl. 14:41:13
I Danmark plejer vi at stoppe en aprilsnar senest d 2. april, men jeg vil gerne rose dig, den var ellers god!

Martin
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 03/04-2009
kl. 23:57:14
Nej nej, det var inget aprilskämt! Trodde du verkligen det?

MvH
Christina G
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 09/04-2009
kl. 22:04:23
Här så går yngelna utav Koi och svart makropod ihop. Vattentemperaturen har jag låtit stiga från 16 till 19 grader. Hannarna började brösta sig för varandra när jag skulle gå därifrån. Så dom gillar nog läget fast de blev kvar där av misstag. Men leker dom så får dom väl göra det, om de vill. De åker ut i dammen om någon månad, ännu är det litet för tidigt (13-14 grader ute dagtid).

MvH
Christina G
Michael Winther
Skrevet d. 14/05-2009
kl. 17:02:49

Netop nu blomstrer bukkeblad (Menyanthes trifoliata) i min palletank. Det er en smuk plante, som jeg håber vil brede sig i overfladen i løbet af sommeren.
Lillian Werliin
Skrevet d. 01/06-2009
kl. 09:57:34
Jeg har nu endelig sat nogle fisk ud i mine damme. Men jeg synes nu stadig vandet er koldt og har ikke set en eneste fisk siden jeg satte dem ud, øv. Jeg tror lige jeg måler temperaturen.
Michael Winther
Skrevet d. 01/06-2009
kl. 13:23:44
Med så varme dage som vi har nu er dit vand næppe for koldt, medmindre det er meget varmekrævende arter du har sat ud.
Det er meget almindeligt at du ikke ser fiskene lige efter du har sat dem ud. Det er vigtigt at der er godt med gemmesteder og vegetation i bassinerne. Jo flere skjulesteder jo tryggere fisk. Hvis det er hvide palletanke du har sat fisk ud i er det vigtigt at have et mørkt bundlag, igen for "trygheden".
Ole Vandborg
Skrevet d. 01/06-2009
kl. 20:15:40
Mine Xenoophorus captivus kom ud for 2-3 uger siden, og jeg har heller ikke set meget til dem. I dag kom der så en lille flok Xiphophorus cortezi ud til dem - og det satte gang i hormonerne! Hele eftermiddagen og aftenen har begge arter flashet og imponeret, og jeg har set adskillige parringer hos captivus'erne :-). Tror måske at den lidt større flok fisk (5 stk. captivus og 4 stk. cortezi) gør at de bliver mindre sky - så "lidt sky" at de knap afbryder en parring selv om jeg går lige forbi tanken og kaster skygge over vandet..... Fiskene går i en delvist nedgravet ½ palletank.

I min anden halve tank går der Heterandria formosa sammen med en flok galaxy rasbora, en flok vietnamesiske "hvid skybjerg" og 4 stk. panserbasser - formosa'erne har jeg ikke set skyggen af hele dagen!

Hvilke fisk har du i tankene Lillian - og hvor mange?
Lillian Werliin
Skrevet d. 01/06-2009
kl. 22:30:12
Jeg har sat x. helleri, Ameca splendens og Goodea atripinnis atripinnis ud foreløbigt. Og kan melde her til aften at have set flere levende fisk.
Spiser frøer fisk?
Gorm Pilgaard Jørgensen
Skrevet d. 01/06-2009
kl. 23:42:45
De frøer vi har i DK skulle ikke spise fisk. jeg har haft frøer sammen med fisk i havedamme før uden problemer. salamderer kan der imod evt tage lidt yngel:) godt at høre at du har set fiskene igen:)
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 09/06-2009
kl. 01:31:13
Vad är "fröer"?

MvH
Christina G
Torben Lyng
Skrevet d. 09/06-2009
kl. 04:11:40
Christina "frøer" er på svensk grodor
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 09/06-2009
kl. 22:34:16
Ha ha ha! Hade jag ALDRIG gissat!

På tyska Frosch, njah, kanske viss likhet ;-)

MvH
Christina G
Torben Lyng
Skrevet d. 10/06-2009
kl. 00:30:03
:-) vi har det samme problem med en svensk "igelkott" det ligner ikke dansk "pindsvin" ret meget.

mvh

torben l
Martin Tversted
Skrevet d. 19/07-2009
kl. 20:18:37
Har i år akvarier i drivhusene. og dem der står varmest har haft vandtemperaturer oppe omkring 36C.
Lidt interessant i denne sammenhæng er måske hvilke ungefødere der så synes det er fedt? Temperatur spektret i perioden maj til nu har ligge mellem 14 og 36C og i lang tid har den ligget i den høje ende. Dette bevirker fx at Heterandria formosa har fuldvoksne hanner på omkring 6 uger. Cnesterodon har 12mm unger på to uger. X variatus yngler rigtigt godt. Af goodeider trives X variata Jesus Maria med mange unger, diverse Ilyodon samt Ameca splendens får snart mange unger. Aphanius baeticus har unger på omkring 15-20mm efter ca 1,5 måned fra æg.
Heterandria formosa dør ved mere end 36C.... Alle mine Echonodorus der har overvintret i drivhuset har blomsterstande så jeg kan snart begynde at krydse.

Martin
Michael Winther
Skrevet d. 19/07-2009
kl. 22:46:32

Spændende! Har de nævnte goodeider også været over 30 grader i længere tid?
1. juli så jeg Allotoca dugesii unger (billedet) ude i palletanken. Nu, ca tre uger efter, har de i størrelse overhalet de mindste unger i et andet kuld A. dugesii, som er født inde, til trods for at disse er født 10. juni.
Martin Tversted
Skrevet d. 20/07-2009
kl. 08:27:50
Alle nævnte goodeider har oplevet de temperaturer. De andre goodeidearter her er udenfor ligesom de fleste af cichliderne. Det ser dog ud til at Gymnogeophagus udenfor har unger nu. Goodea er ved at sprænges af unger selvom de i starten af maj knap var kønsmodne.

Martin
Michael Winther
Skrevet d. 20/07-2009
kl. 10:55:56

Også frøbid (Hydrocharis morsus-ranae) blomstrer i havebaljerne. Under denne svømmer Characodon audax, El Toboso, netop nu myldrer baljerne med audax-unger i forskellige størrelser.
Michael Winther
Skrevet d. 27/07-2009
kl. 00:13:35
Dagens historie ude fra virkeligheden:
Jeg var på besøg hos Mogens Vestergaard i Dokkedal. Vi kørte en tur rundt i Lille Vildmose for at se lidt på højmosen og søerne, og for at lede efter levende foder og sumpplanter. Ved Lillesø er der blevet bygget en gangbro ud gennem sivskoven for at give gæster bedre mulighed for at studere fuglelivet. Halvvejs ude i sivskoven stod en del forskellige sumpplanter, som vi syntes ville kunne se flotte ud i havedammen. Så vi hev nogle op og tog dem med ind. Én af dem, en skærmplante, vi aldrig før havde set, havde Mogens hevet op og brækket de største bladstængler af. Da jeg kom hjem med planten slog jeg den op i mine flora-bøger og fandt ud af at det er gifttyde, Cicuta virosa, Danmarks giftigste plante! Ved indtagelse kan den være dødelig. Heldigvis havde ingen af os prøvesmagt den, men jeg ringede til Mogens og sagde at han skulle lade være med at sutte på sine fingre. Jeg valgte efterfølgende at smide planten væk, ingen grund til at gamble, der er ofte børn i min have. Udover gifttyde havde jeg også sværtevæld, Lycopus europaeus, med hjem, dén vil jeg prøve at få etableret i kanten af et par af baljerne.
Desuden kan jeg fortælle at vi ikke fangede én eneste dafnie!
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 27/07-2009
kl. 00:32:13
Man skall inte överdriva giftigheten alltför mycket, förgiftningsfall är ytterst ovanliga och sällsynta. Det är en alkohol som är giftet. Man måste äta den för att förgiftas. Något annat sätt kan inte drabba människor. Den oljiga vätskan smakar och luktar dock GANSKA illa. Plantan är släkt med persilja, men oljan luktar mera åt morotshållet eller som muslortar. Resultatet kan dock bli illamående, nervskador och/eller dödsfall vid intagande.

På svenska sprängört, en vanlig homeopatiskt använd planta. Om boskap trampar sönder den kan saften gå ned i vattnet och på så vis förgiftas av plantan. Skulle en ko äta den eller dricka vattnet så dör kon inom kanske 15 minuter.

Kanske inte det trevligaste att dra in i dammen hemma ;-)

MvH
Christina G
Martin Tversted
Skrevet d. 27/07-2009
kl. 09:11:19
Meget almindelig plante i Silkeborg der hvor jeg kommer fra. Meget dekorativ, men selv jeg har den ikke i haven.
Martin
Michael Winther
Skrevet d. 27/07-2009
kl. 10:50:20
Det er første gang jeg ser den. I Nordjylland er den ikke så almindelig. Men du har ret, den er meget dekorativ, den ville kunne pynte i bassinerne, men jeg undlader...
Er der nogen, som har erfaring med sværtevæld, som er mindst ligeså dekorativ. Der, hvor vi hev den op, stod den i ca. 15 cm vand, bunden var fyldt med lange udløbere. Det virker til at være en livskraftig plante, som vil kunne bruges med succes i havebaljerne.
Idag fandt jeg endelig dafnier i større mængder, nok til alle akvarier indendøre og alle baljer i haven, dejligt! Her i Aalborg området har der været usædvanligt få dafnier i de søer jeg plejer at fange i. Hvordan er jeres erfaringer med dafnie-høsten i denne sæson?
Martin Tversted
Skrevet d. 27/07-2009
kl. 11:55:35
Jeg holder dem i min 1000 l palletank med regnvand. Podet den i foråret og kan du høste dagligt det jeg skal bruge.

Martin
Torben Lyng
Skrevet d. 27/07-2009
kl. 12:00:58
Gifttyde (Cicuta virosa ) har jeg fundet flere steder her nordenfjords, den er, som du skriver, meget giftig. Skærer du knolden igennem ser du, at den er inddelt i kamre. Jeg har aldrig prøvet at holde den som sumpplante.

Dafnier synes at blive mere og mere usædvanlige, det er længe siden at jeg har fanget dem, der er intet i de vandhuller jeg plejer at frekventere.
Michael Winther
Skrevet d. 27/07-2009
kl. 12:10:35
Jeg skar netop knolden igennem for at få en sikker artsbestemmelse, små luftkamre nydeligt på række.
Jeg har "desværre" fisk i alle baljer og tanke udenfor. Måske at jeg næste år vil lave en fiskeløs fodertank. Hvert efterår, en måned eller to efter at jeg har fanget fiskene ind, myldrer mine bassiner med dafnier.
I min ene halve palletank kan jeg fange dafnier nok til to stammer H. formosa + ca. tyve unger af A. dugesii, selvom der i tanken går to små grupper af hhv. S.multipunctata og A. dugesii, så lidt selvforsynende er jeg da. Men idag har alle fisk fået dafnier en masse...
Martin Tversted
Skrevet d. 27/07-2009
kl. 12:14:27
Jeg bruger vandtanken til at samlet netop regnvand. Uden regnvand ville jeg ikke kunne dyrke alle mine insektædende planter! Men forventer at have to tanke op at køre til næste år og så kan der laves endnu flere dafnia.

martin
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 30/07-2009
kl. 22:52:28
Tycker också att det har blivit mindre och mindre dafnier, där man hittade dem i massor förr om åren. Kollade några fångstplatser nyligen och hittade inte en loppa! Tur man har litet odlingar hemma.

MvH
Christina G
Michael Winther
Skrevet d. 01/10-2009
kl. 16:20:58
Situationen med manglende dafnier i mine sædvanlige dafnie-søer vendte fuldstændigt. Siden sidst i juli har jeg kunnet fange store mængder til fisk både inde og ude. Nu er de så på retur igen.

Jeg har nu hentet alle fisk ind, pånær mine Gambusia holbrooki. Ved de fleste arter har der været en god tilvækst i både størrelse og antal. Een balje, hvori jeg i foråret udsatte Ch. audax, indeholdt intet liv. Den balje var voldsomt angrebet af blågrønalger/cyanobakterier.
Michael Winther
Skrevet d. 01/10-2009
kl. 16:44:10
Mine Xenoophorus captivus fra Illescas, som jeg lige har hentet ind fra haven idag, har virkelig vokset sig store derude. Her et ikke specielt vellykket billede af en nyfanget han:
Albert Johann Palner
Skrevet d. 08/11-2009
kl. 13:48:50
[IMG=undefined]

Hej

Så sluttede sæson 2009 også hos mig.
Jeg havde en halv whiskytønde stående på min altan.
Beplantning: 4 "Hestehaler" købt i Neonfisken
Fisk: 6 ungfisk af arten Valencia letourneuxi " Korfu" købt på en
udstilling i Altendorf (DKG - Killi) i Tyskland.

Fanget op 3 af de oprindelige fisk - 1 han og 2 hunner + 17 unger i alle størrelser.

Det er helt utroligt hvor god foder stand de er i.
Albert Johann Palner
Skrevet d. 08/11-2009
kl. 13:50:16
[IMG=undefined]
Albert Johann Palner
Skrevet d. 08/11-2009
kl. 20:01:13
Hej

Så sluttede sæson 2009 også hos mig.
Jeg havde en halv whiskytønde stående på min altan.
Beplantning: 4 "Hestehaler" købt i Neonfisken
Fisk: 6 ungfisk af arten Valencia letourneuxi " Korfu" købt på en
udstilling i Altendorf (DKG - Killi) i Tyskland.

Fanget op 3 af de oprindelige fisk - 1 han og 2 hunner + 17 unger i alle størrelser.

Det er helt utroligt hvor god foder stand de er i.
Christina Ghiasvand
Skrevet d. 10/11-2009
kl. 21:02:14
Det förstår jag. Dammhållning är toppenfint för dom fiskar som tål det. Blir ofta väldigt friska och robusta individer man tar in sen till hösten ;-) Och många!

MvH
Christina G
Albert Johann Palner
Skrevet d. 12/11-2009
kl. 19:43:41


Her er billed af mine fisk fra whiskytønden

Hilsen

Albert