Skandinavisk selskab for folk
der holder og holder af
ungefødende akvariefisk i naturform
Autologin:
Glemt login?

Forum: Teknik/udstyr

Tilbage til forum

Fodring i vintertiden

Følg denne post: Du har her mulighed for at følge denne post. Dvs. at du fremover vil modtage en email hver gang der er nyt i denne post.

Din email:

Forfatter / Dato Emne
Ole Vandborg
Skrevet d. 18/11-2007
kl. 12:39:06
Hej med jer

Jeg har en uopvarmet kælder med akvarier, temp. er p.t. 14 grader ved gulvet og 16 grader i toppen. Jeg har sat fordringen ned til ca. 2/3 mængde, og så kun hver anden dag (dvs. sammenlagt ca. 1/3 foder). Jeg har dog lidt svært ved at vurdere om det er nok til fiskene... Jeg fodrer primært med frosne røde myg og cyclops.

Er der nogen der tør komme med et bud på en "tommefingerregel" på dette område?

Hilsen Ole
Martin Tversted
Skrevet d. 18/11-2007
kl. 15:47:58
Det er først under 10C at mine goodeider spiser mærkbart mindre. Andre fisk som fx Aphanius spiser det samme.

Martin
Ole Vandborg
Skrevet d. 20/11-2007
kl. 15:14:15

--------------------------------
Martin Tversted skrev:
Det er først under 10C at mine goodeider spiser mærkbart mindre. Andre fisk som fx Aphanius spiser det samme.

Martin
--------------------------------

Det var underligt - alle mine fisk spiser mærkbart mindre - specielt på mine Aphanius sp. Nemak River kan jeg se det, da deres fodring foregår med pippette og en enkelt myggelarve ad gangen! Jeg vil gætte på at de "kun" får ca. halvdelen af tidligere, og kun hver 2. dag.... Mine X. Cortezi er nok dem der ligger nærmest det "normale".

Men må jo holde mig til den "normale" fordringsregel - hvad fiskene kan spise op på nogle minutter :-)

/Ole
Martin Tversted
Skrevet d. 21/11-2007
kl. 17:42:37
En interessant ting ved mange af de virkeligt kuldetolerante Aphanius som fx anatoliae eller danfordii, kan man ved en konstant vintertemperatur på omkring 5C fodre hele vinteren og fiskene vil spise og vokse, men man kan også lade helt være med at fodre dem, så vokser de naturligvis ikke, men er helt fit for fight næste forår...

Sp. Namak River, Iran er lidt mere varme elskende end de tyrkiske arter og vil derfor også have et mere reduceret aktivitetsniveau ved lave temperaturer.

Martin